Babysalmesang

 

Babysalmesang er målrettet børn mellem 0 og 12 måneder og deres forældre. Alle er velkomne uanset sognetilknytning, og om man vælger at lade sit barn døbe eller ej. Det gratis at deltage.

Babysalmesang er hyggeligt – både for store og små! Børnene er i centrum, og med sange, salmer, rim og remser, fagter og forskellige rekvisitter stimulerer vi børnenes sanser og hygger om dem.

Små børn er vilde med at høre deres forældres velkendte stemmer, så benyt endelig lejligheden til at være med til at synge for dit barn. Dit barns yndlingsstemme er din stemme - ligegyldigt hvordan du synger.

Babysalmesang giver desuden mulighed for at opleve kirkerummet og nyde sang på en uformel måde. Og endelig giver det dig inspiration til at synge og bevæge dig med dit barn derhjemme.

I slutningen af hvert forløb besøger vi gerne vores lokale plejehjem Omme Centret - til stor glæde for både babyer og de ældre.

 

Medbring en dyne eller et tæppe, som barnet kan ligge på.

Vi synger og leger i 30-45 minutter, hvorefter vi hygger os med en forfriskning og en snak.

 

Hvornår:  Torsdag kl. 10.00 i perioden 30/1 2025 - 13/3 2025. Der er ingen Babysalmesang i uge 7.

Hvor: Sdr. Omme Kirke

 

Tilmelding:

Du kan tilmelde dig herunder.

 

Spørgsmål:

Har du spørgsmål til Babysalmesang i Sdr. Omme Kirke, er du altid velkommen til at kontakte kirkesanger Annette Noer Baandrup på tlf. 40105036 eller mail kirketjener7260@gmail.com. 

 

Jeg glæder mig til at møde jer og jeres skønne børn.

 

Med venlig hilsen

Annette Noer Baandrup, kirkesanger.

Fra tidligere Babysalmesangshold